Gammel Dansk Halvbitter

Gammel Dansk - Halvbitter - Packshot

Gammel Dansk Halvbitter er, ja, halvt så bitter som sin storebror.Det er en ny måde at drikke Gammel Dansk på – for som navnet måske antyder, så har vi skruet lidt ned for bitterheden, men stadig holdt fast i filosofien om, at et shot gerne må kradse lidt.

Bitter Dram har fået en lillebror – en som er lidt sødere

Fordi vi har stadig brug for at blive udfordret og komme ud af vores komfortzone. For det er dér, vi i sandhed udvikler os. Derfor har vi fornyet den gamle opskrift og lavet en Halvbitter for dem, der ikke er helt klar på den intense bitterhed originalen har, men stadig gerne vil mærke, at de lever.

SMAGSOPLEVESEN

Gennem rejsen fra glasset til maven, bliver man mødt af en smag der er sød og krydret på samme tid. Halvbitter indeholder nemlig de klassiske urter og krydderier, som du måske kan genkende, men den er stadig helt sin egen. Den har fået tilsat honning og rålakrids, som skruer op for sødmen. Det giver et fint modspil til den velkendte bitre smag, som ellers kendetegner Bitter Dram. Det gør den nye Halvbitter krads og på samme tid sød. Lidt ligesom en kanotur i silende regn, men med den perfekte medvind i ryggen.

En bittersød fornøjelse

INGREDIENSER

Der er én ting vi ikke har pillet ved i vores nye Halvbitter, nemlig de naturlige ingredienser.

Den unikke kombination af naturlige urter råder over en lang række forskellige smagsindtryk. De kommer fra den velkendte Gammel Dansk og er bl.a. fennikel, stjerneanis, appelsinblomst, kardomme, rønnebær og malurt, der alle harmonerer med den søde honning og rålakrids. De to ingredienser, der giver et sødt modspil til den velkendte skarpe smag af Gammel Dansk og putter det halve i Halvbitter.

FREMSTILLINGEN

En isterning ødelægger den ikke, men det gør bål under åben himmel så sandelig heller ikke

Fremstillingen er kendetegnet ved godt gammeldags håndværk, hvis vi selv skal sige det. Halvbitter er nemlig et resultat af grundig tilsmagning af en lang række frugtjuice, ekstrakter og destillater lavet af helt naturlige krydderier såsom bær, bark, blomster og urter. Det har vi puttet på flaske og kaldt Gammel Dansk Halvbitter. En flaske som stadig har sit karakteristiske udseende – naturligvis.

Gammel Dansk - Bottle patent

BØR NYDES…

Selvom Gammel Dansk ikke har så mange år på bagen, er den alligevel at finde på diverse barer og værtshuse landet over. Vi anbefaler at nyde den præcis som den er eller i selskab med en isterning. Bevares, bittheden er knap så heftig som sin forgænger, men det er en anden sag, når vi snakker procenter. For med 30% skal Gammel Dansk Halvbitter stadig nydes med omtanke – ligesom så meget andet her i livet.

HVIS DU IKKE TROEDE, DU KUNNE LIDE GAMMEL DANSK

Vi er klar over, at Gammel Dansk sætter smagsløgene på prøve. At Gammel Dansk er noget, nogle lige skal vænne sig til. En tilvænningsøvelse om man vil. Ligesom det var med kaffe.  Eller øl for den sags skyld. For det er ikke alle, der ligefrem omfavner den karakteristiske bitre smag ved første møde, og for dem er Halvbitter en slags håndsrækning. En måde at mødes på midten, hvor den knap så bitre smag og tilførte sødme fungerer som et fremragende alternativ til den intense bitterhed fra originalen, men som stadig har noget kompleksitet og kraft i sig.

KONTAKT OS

SEND OS EN BESKED

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har nogle spørgsmål: info@ddskas.dk

DET DANSKE SPIRITUS KOMPAGNI A/S

Borgergade 24B, 1. DK-1300 Copenhagen K Tel.: (+45) 35 26 22 22 www.ddskas.dk E-mail: info@ddskas.dk

ANORA GROUP PLC

Besøgsadresse: Kaapeliaukio 1 P.O Box 350, 00101 Helsinki Tel. +358 207 013 013 https://anora.com